Forsikring Min side

Indregistreret knallert

Medlemsbutikken tilbyder både ansvars- og kaskoforsikring til din indregistrerede knallert.

Når du ejer en knallert med nummerplader, er det lovpligtigt at være ansvarsforsikret, så du er dækket, hvis du laver skader på andre personer eller deres ting. Kaskoforsikringen er frivillig, men har du lån i knallerten, vil långiver som regel forlange, at knallerten er kaskoforsikret.

Kaskoforsikringen dækker skader på knallerten ved for eksempel påkørsel, brand og tyveri. Med kaskoforsikringen følger også en retshjælpsforsikring, og for 45-knallerter en redningsforsikring fra SOS-international ved kørsel i udlandet.

  • Pris. Prisen afhænger blandt andet af, om du vil forsikre en lille knallert (maks. 30 km/t) eller en 45-knallert. Du er velkommen til, at kontakte Medlemsbutikken på mail medlemsbutikken@tryg.dk eller ringe til Medlemsbutikken for at få et tilbud.
  • Informationer og betingelser. Som medlem har både du og din ægtefælle/samlever, som du deler folkeregisteradresse med, mulighed for at oprette en knallertforsikring via Medlemsbutikken. Du skal have indboforsikring og ulykkesforsikring gennem Medlemsbutikken for at oprette knallertforsikringen. Ønsker du at forsikre en knallert uden nummerplader, kan det ikke gøres gennem Medlemsbutikken. Vi anbefaler, at du i stedet kontakter Tryg direkte på 4420 4600. 

 

Flere informationer

Faktablad om Indregistreret knallert

 



Medlemsbutikken er klar ved telefonerne mandag til torsdag fra klokken 9-16 og fredag 9-15 på 7021 6444. Du har også mulighed for, at skrive til os på medlemsbutikken@tryg.dk, hvor vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

Order insurance